Tri-yoga m. Tine (fra 16 år)

Vig Gymnastikforening er mere end bare træning og konkurrence; det er en samfundsstøtte, der understøtter sundhed og velvære for både børn og voksne.

Ring til os (16:00 – 18:00) Skriv til os

TRI-yoga

TriYoga er en blid hensyntagende og meditativ yogaform, hvor åndedræt, opmærksomhed og kroppens bevægelighed er i fokus. Øvelserne smidiggør, styrker og skaber bevidsthed til især rygsøjlen og de mindre muskelgrupper i hele kroppen, når der arbejdes med bølgende bevægelser.

TriYoga er systematisk opbygget og jeg vil guide dig igennem forskellige grund yogaøvelser, der forbereder kroppen på mere udfordrende yogastillinger og krævende flows. På den måde undgås skader og den meditative fornemmelse kan opnås både af begyndere og øvede.

Der tages hensyn til den enkelte – ethvert menneske og dets krop er unik og dermed forskellig fra andres. Du får en fantastisk mulighed for, at arbejde med din egen krop og kropsfornemmelse i et meditativt flow.

Vi træner i Foreningshuset Vig (Vig Hovedgade 35).

Jeg glæder mig til at guide jer gennem triyogaen.
Tine

Man skal selv medbringe måtte, tæppe, yoga klodser, yoga bælte og pude.

Tilmeld

Har du nogle spørgsmål til Vig Gymnastikforening?

Kontakt os

Skriv til os

21 69 23 56 (16:00-18:00)